Om os
Antiimperialistisk Aktion er en marxistisk-leninistisk-maoistisk antiimperialistisk organisation af aktivister, der har forenet sig under vores principper i kampen mod imperialismen, særligt den danske imperialisme.
Vi ser ikke imperialismen som kun en bestemt form for aggressiv udenrigspolitik, men som kapitalismens højeste og sidste stadie, altså døende kapitalisme. Vi kan altså ikke forstå det danske klassesamfund i dag uden også at forstå at Danmark er et imperialistisk land, hvor den relative bekvæmmelighed kommer på bekostning af rovdrift på størstedelen af verdens befolkning, der lever i undertrykte nationer.
Vi mener at det er vores pligt som revolutionære i Danmark at give den største mulige støtte til især Folkekrigene i Peru, Tyrkiet, Indien og Filippinerne, men også de antiimperialistiske kampe og de nationale befrielseskampe verden over såsom den palæstinensiske modstandskamp. Vi er af den holdning at den største antiimperialistiske gerning vi kan gøre er fuldstændigt at styrte den danske imperialisme gennem en Socialistisk Revolution og etablere en Socialistisk Republik, der ikke lever op bekostning af menneskets udbytning af mennesket.
Vi er antiimperialister fordi vi er marxister og fordi vi er marxister, forstår vi også at, hvis der skal være revolution, må der være et revolutionært parti, et Kommunistisk Parti. Vi kæmper derfor, gennem den antiimperialistiske kamp, for at skabe mening for revolution og frembringe de kræfter, der skal til for at tjene rekonstitueringen af arbejderklassens parti, Danmarks Kommunistiske Parti. Det Parti, som ledte arbejderklassen og folket i store kampe, det Parti som tog initiativ til og ledte den væbnede modstandskamp mod den fascistiske besættelse af Danmark. DKP gik tabt kort efter Anden Verdenskrig, fordi revisionister tilranede sig magten og forvandlede Partiet til en borgerligt og parlamentarisk parti. Vi er for kampens og ikke forsoningens vej. Vi er trætte af at leve under det imperialistiske verdenssystem og vi har til hensigt at fortsætte kampen indtil den endelige sejr.
Vores aktiviteter indbefatter bl.a. at agitere i arbejderklassenabolag, med henblik på at mobilisere, politisere og organisere folk til at kæmpe imod den danske imperialisme. Hvad enten det er demonstrationer, solidaritetsaktioner eller propagandakampagner, så kæmper vi altid på arbejderklassens og verdens undertrykte folks side.
Hvis du er enig med dette og kan se dig selv i vores organisation, bør du tage stilling til vores Principprogram og, hvis du er enig i det, gå med i Antiimperialistisk Aktion.
Vi er aktive flere steder i landet og kan kontaktes over mail via:
Hovedmail: AIAKTION@proton.me
København: AIA-kbh@proton.me
Aalborg: AIA-aalborg@proton.me

