
Rødt Fællesskab var til stede med KAF og Antiimperialistisk Aktion ved de studerendes demonstration til forsvaret for retten til hjemmeboende SU.
I regeringens nye finansudspil har i sinde at fjerne den hjemmeboendes SU helt for familier med indkomster på op til 710.000 kr om året før skat, dvs. familier hvor begge partner knap tjener 30.000 om måneden. Det vil fjerne SU’en helt for mere end 55 procent af modtagere af hjemmeboende SU i dag. Derudover står man nu kun til at få fuld SU, hvis ens familie tjener mindre end 420.000 kr om året. For elever der bor med familier, der tjener samlet mellem 420.000 og 710.000 kr om året før skat, vil mængden af SU nu gradvis falde.
Dette er kun det seneste udspil for den herskende klasse for at fjerne SU’en helt. Dens langsigtede mål er stykke for stykke at omdanne SU fra en statslig ydelse til et studenterlån. Derfor må vi forsvare vores rettigheder, uanset hvem de rammer, fordi hvis vi ikke forvarer dem nu, fjerner de bare endnu flere næste gang.
En demonstration organiseret af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, med opbakning fra flere organisationer og fagforeninger havde samlet op mod 40.000 elever fra hele landet på Rådhuspladsen, som marcherede mod Christiansborgs slotsplads.










I blandt demonstrationen gik Rødt Fællesskab med et 7 meter langt banner med parolerne »Vores rettigheder forsvares med kamp« og »Bevar SU’en eller vi gør som i Frankrig!«.
Under demoen kunne man også spotte flaget for det Internationale Antiimperialistiske Forbund.
Under demonstrationen delte Rødt Fælleskab løbesedler ud, der også promoverede Rød Café, som bliver afholdt i Folkets Hus (Stengade 50, 2200 Kbh. N.) hver mandag i ulige uger mellem 17:00 – 21:00.
Den danske imperialisme er i en krise af forrådnelse, der accelerer mere for hvert år der gør. For ikke at kollapse, forbereder den sig på at deltage i kommende imperialistiske krige for at få sin egen lille plads i solen blandt stærkere imperialistiske magter som i USA eller Tyskland og Frankrig i EU. Det er derfor den danske imperialisme ligger mange kræfter i at opruste, men oprustningen er samtidig med til at accelerer forrådnelsen, fordi den altid tilgodeser monopolerne ved at lade folket betale prisen for oprustningen, når den nedbryder velfærdsstaten. I sidste ende er det med til at grave det hul endnu dybere, der skal blive den danske imperialismes grav, fordi forværrede levevilkår skaber mere oprør.

